HISTORIEN OM MUSÉE D'ORSAY
Orsay-museets historie
Musée d'Orsay er et verdenskendt museum, der har til huse i en tidligere Orsay-jernbanestation, Gare d'Orsay. Museet blev oprindeligt bygget som en jernbanestation og ligger på Seinens venstre bred på Palais d'Orsay-grunden over for Tuileries-haven. Det er berømt for sin omfattende samling af fransk kunst, især samlingen af impressionistiske og postimpressionistiske kunstværker. Samlingen dækker perioden fra 1848 til 1914 og viser malerier af kunstnere som Monet, Van Gogh, Degas og Renoir. Ud over malerier, skulpturer og kunsthåndværk viser museet også en betydelig fotosamling. Musée d'Orsay anses for at være et af Frankrigs mest betydningsfulde kunstmuseer og giver et unikt indblik i kunstens udvikling i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.
Gare d’Orsay
I 1900 var Paris vært for Verdensudstillingen (Exposition Universelle), og arkitekten Victor Laloux fik til opgave at designe en ny jernbanestation og et luksushotel. Stationen, der ligger på Palais d’Orsay-grunden langs Seines venstre bred, var strategisk placeret, så der var nem adgang til verdensudstillingens udstillingsområde.
Arkitektteamet bestående af Victor Laloux, Lucien Magne og Émile Bénard tegnede stationen i Beaux-Arts-stilen og kombinerede klassiske elementer med moderne materialer som stål og glas. Selvom designet var storslået og elegant, mente nogle kritikere, at det var for traditionelt, og forventede en stil, der i højere grad var i tråd med datidens nyeste tekniske og teknologiske tendenser.
Stationen var den første, der kunne rumme elektrisk drevne tog, som hverken udledte røg eller damp. Denne nyskabelse gjorde det muligt at overdække hele stationen med et glastag, hvilket skabte en stor, åben hall for passagererne og gav mere plads til dekorative elementer. Stationen indførte også moderne teknologier såsom ramper og lifte til bagage samt elevatorer til passagererne.
En station med kort levetid
Gare d’Orsay fungerede som hovedstation for jernbanerne i det sydvestlige Frankrig indtil 1939, da dens korte perroner ikke længere kunne rumme de længere tog, der var ved at blive almindelige. Efter 1939 fortsatte stationen med at betjene forstæderstog, men blev forældet i takt med, at togene blev længere, og jernbanetransporten udviklede sig. I 1945 blev den brugt som modtagelsescenter for hjemvendte krigsfanger, og i 1958 annoncerede general de Gaulle sin tilbagevenden til politikken netop dér. Stationen fungerede også som filmkulisse i 1969. I 1970’erne stod den stort set ubenyttet hen.
Bevarelsen af Gare d’Orsay
Gare d’Orsay undgik med nød og næppe nedrivning og blev bevaret. Oprindeligt var der planer om at erstatte stationen med kontorbygninger, men på grund af dens fremragende beliggenhed blev planerne opgivet, og man fokuserede i stedet på at opføre et internationalt hotel. I 1971 afviste regeringen imidlertid hotelplanerne med henvisning til, at stationens størrelse og udformning var uegnet. Denne beslutning reddede i sidste ende stationen fra nedrivning. Stationen blev bevaret på grund af sin historiske og arkitektoniske betydning, og i de følgende år blev den omdannet til et museum, der til sidst blev til Musée d’Orsay. Gare d’Orsay lukkede endeligt i 1973 som jernbanestation, da den ikke længere kunne opfylde kravene til moderne jernbanetransport.
Fra togknudepunkt til ikonisk museum
Planerne om at omdanne stationen til et museum begyndte i begyndelsen af 1970'erne, drevet af behovet for mere plads til at huse Frankrigs voksende nationale kunstsamlinger. I 1977 var planerne blevet endeligt godkendt af præsident Valéry Giscard d’Estaing. Det Nationale Museum for Moderne Kunst var flyttet til Centre Pompidou og havde efterladt værker, der ikke længere passede ind i dets profil. Jeu de Paume var overfyldt, og Louvre havde brug for mere plads til at opbevare kunst fra slutningen af det 19. århundrede. Musée d’Orsay overtog værker fra disse museer og udvidede sin samling til også at omfatte fotografi, dekorativ kunst og arkitektur.
I 1971 greb kulturminister Jacques Duhamel ind for at forhindre nedrivningen af Gare d’Orsay. Stationen blev fredet som historisk monument i 1973 og fik fuld fredning i 1978.
Denne beslutning førte i sidste ende til, at den tidligere jernbanestation Gare d’Orsay blev omdannet til Musée d’Orsay, som åbnede for offentligheden i december 1986.
Opførelsen af et museum
I 1978 blev der afholdt en konkurrence om at designe det nye museum, og teamet fra ACT Architecture, bestående af Pierre Colboc, Renaud Bardon og Jean-Paul Philippon, vandt opgaven. De udvidede bygningen med 20.000 kvadratmeter fordelt på fire etager. I 1981 blev den italienske arkitekt Gae Aulenti udvalgt til at designe museets indretning. Hun indrettede gallerierne på tre niveauer under stationens ikoniske tøndehvælving, hvorved de oprindelige perroner blev bevaret, samtidig med at der blev skabt funktionelle rum til udstilling af kunst. På pladsen ved siden af museet står seks allegoriske skulpturer, der oprindeligt blev skabt til Verdensudstillingen.
Museets åbning
Da museet åbnede, havde det erhvervet et imponerende antal malerier. Nogle kunstværker fra Musée du Luxembourg blev flyttet dertil for at passe til museets fokus på kunst fra 1848 til 1914. Museet var klar til at udstille sine værker i juli 1986, og det tog seks måneder at installere omkring 2.000 malerier, 600 skulpturer og andre værker.
Musée d’Orsay åbnede officielt i december 1986, og præsident François Mitterrand deltog i ceremonien.
Verdens største samling af impressionistiske og postimpressionistiske værker
Musée d’Orsay rummer en imponerende samling af kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede med særligt fokus på fransk kunst. Museet rummer de største samlinger af impressionistiske malerier, herunder ikoniske værker af Claude Monet, Renoir og Degas, samt postimpressionistiske mesterværker som Van Goghs Selvportræt og Cézannes Montagne Sainte-Victoire. Museet fremhæver også realismen gennem Courbet og Millet, romantikken med værker af Delacroix og Géricault samt en omfattende samling af skulpturer af Rodin og art nouveau-design af Gallé og Guimard. Derudover omfatter samlingen omfattende fotosamlinger, symbolistisk kunst og franske akademiske værker af Bouguereau og Gérôme. Tilsammen giver de en omfattende rejse gennem udviklingen i 1800-tallets kunst.
Orsay-museet i dag
I dag er der omkring 3.000 kunstværker udstillet på museet. Museet gennemgår i øjeblikket omfattende renoveringer for at skabe plads til nye værker og forbedre besøgsoplevelsen, samtidig med at dets rige kulturarv bevares. Museet tiltrækker millioner af besøgende hvert år, hvilket gør det til et af de mest populære museer i Paris, på linje med Louvre. I 2023 besøgte næsten 3,9 millioner mennesker dette ikoniske museum.
Træd ind i en verden af kunst og historie på Musee d'Orsay!
Undgå en stor menneskemængde
Rundvisning på Orsay-museet i lille gruppe
Tag med på en lille gruppetur til Musée d'Orsay og få en intim, guidet oplevelse af den verdenskendte kunstsamling. Udforsk mesterværker af Monet, Van Gogh, Degas og Renoir, mens din ekspertguide giver et interessant indblik i kunsten og kunstnerne. Lær om historien bag dette unikke museum, som engang var en jernbanestation. Nyd en personlig, engagerende rundvisning i en mindre gruppe, hvilket sikrer et mere afslappet og informativt besøg.
Tilpas turens rejseplan
Orsay-museet - privat rundvisning
Oplev Musée d'Orsay som en VIP med en privat rundvisning, der byder på en eksklusiv og personlig rejse gennem et af Paris' mest ikoniske museer. Nyd prioriteret adgang og et mere intimt besøg på museet. Din ekspertguide vil føre dig gennem mesterværker af Monet, Van Gogh, Degas og Renoir og give dig en dybdegående indsigt i kunsten og historien. Gå på opdagelse i dit eget tempo med særlig opmærksomhed på dine interesser. Der er mulighed for afhentning på hotellet for at få en behagelig og uforglemmelig kunstoplevelse.